Afsked

Det er nu to dage siden at vi, med en klump i halsen og lidt turbulens, sagde farvel til hospitalet. Maerkeligt at koere igennem byen sidste gang og se det hele forsvinde i bakspejlet.

Mandag holdt vi fest for personalet, tirsdag for laegerne. Intet gik helt som planlagt! Egentlig havde vi forestillet os at lave lidt vestligt mad – det vil sige grillkylling, kartoffelsalat og salat. Vi blev dog af flere fraraadet dette da gaesterne vil anse det for at vaere maerkeligt og ikke spise saa meget. Forstaar det ikke, men festerne her tillands kan simpelthen ikke blive mere stereotypiske:

Foerst kommer gaesterne 1-2 timer for sent, de kommer allesammen paa samme tid (der maa vaere et slags signalsystem vi ikke kender til), dernaest er der underholdning - en leg af en slags, eksempelvis chairs(stole/musik-leg), saa serveres der ged og karry ris (vaad eller toer bedyani), hvor vaerterne serverer og efter en hurtig sweet gaar alle gaesterne hjem (aller senest klokken 23.00) og saa kan vaerterne spise!

Synes det er lidt maerkeligt og asocialt at man ikke spiser med sine gaester, men selve serveringsdaaden ases for at vaere noget af det mest gaestfri signal man kan sende. Synes der mangler noget hvis det er gemmer sig i gryderne ikke er en overraskelse.

Naa, men med alternativet at lave vestligt mad til os selv og indisk til inderne droppede vi den ide og saa gik det klassiske coocking-crew ellers igang med bedyanien. Vi besluttede os for at lave en lille pakkeleg – det er trods alt snart jul og vi havde en masse vi gerne ville af med, og dertil en lille quiz om Danmark og Indien. Vi morede os lidt i dagene optil med at finde spoergsmaal til denne quiz, blandt andet i The Hitavita(lokalavisen) hvor man blandt andet kunne laese at den stat med ringest sanitet – hvor 94 % ikke har eget toilet – var Chhattisgarh. Dette valgt vi dog at droppe som spoergsmaal.

Det blev nu aldrig til den fest vi havde forestillet os da den leden sygeplejeske og datter (ogsaa sygepl.) under et forsoeg paa at hente vores afskedsgave i deres rickshaw blev jordet af en motorcykel – endnu et eksempel paa landets sindsyge traffik. Begge blev med skader i ansigt sendt til X-ray, men slap mirakuloest uden brud. Det blev til en hurtig middag og en kort afsked sent paa aftenen, da deres tilstande var stabile.

Dagen efter var der saa planlagt middag med laegerne og tandlaegen. Igen ville vi goere et forsoeg med vores grillkylling og kartoffelsalat. Vi tog lidt fri fra hospitalet denne dag for at pakke og koebe ind til aftenen. Vores vanlige kylligeleverandoer havde aabenbart valgt at holde fri denne dag saa da jeg spurgt om hjaelp paa hospitalet stod jeg pludselig med 4-5 staff der ville hjaelpe mig. Efter at have skaffet adressen paa et andet sted fik jeg dem dog hurtigt rystet af mig. Det er min opfattelsen at ekstra hjaelp der ikke taler engelsk hurtigt kan blive en ny udfordring. Jeg toeffede afsted paa scooteren og snart vendte jeg tilbage med 5 stk. perfekt dissekerede kyllinger. Dr. Henry var lidt stresset den dag og fik aldrig lavet den marinade som kyllingerne skulle have ligget i og da han foreslog at i stedet kunne faa vores hushjaelp til at stege dem, endte det med en gang massekreret kylling – sa meget for den grillfest. Men det blev nu aliigevel en hyggelig nok afsked :). De gik sent for en gangs skyld og vi var faerdige med at pakke og se julekalender ved 3-tiden.

Vi fik ogsaa delt de sidste gaver ud. Den gode badmintonketsjer til Jean, Stetoskop til Dr. Samuel der ikke har haft et ordentligt et de sidste mange aar, mit blaek, blaekpen og papirblok til tvillingerne (de bliver foraeldrene nok glade for) og billederammer til Henryerne.