Jul i Bhopal

Egen cupé! Indiens højst mulige togklasse! Det skal jo lige prøves og hvilket tidspunkt kunne være bedre end rejsens længste transportstrækning: Bhopal-Chennai J :).

Hanne er allerede blevet færdig med hendes Julegave(~800 siders Harry Potter), men skaffede efterfølgerende ”...and the Half Blood Prince” på stationen inden afrejse(er aktuelt ca. halvvejs). Jeg har over de seneste dage slugt "Populærmusik Fra Vitulla" på 250 sider – ganske underholdende bog, men hvad angår læsehastigheden er nogen vist relativt ude af træning ;).

Jeg har været lidt kritisk overfor Bhopal tidligere, men det lykkedes os nu alligevel at klemme lidt julestemning ud af byen. Vi startede den 24. med super morgenmad på Indian Cofee House. Supergod mad, lækker is-kaffe og tjenere med tøj værende en maharaja værdig, i en ellers simpel kantine-setting. Vi havde dagen forinden været på Bharat Bhavan, byens kulturcenter, i håb om at bestille billetter til en eventuel klassisk julekoncert. Sådan en var der desværre ikke, men vi fik i stedet set lidt moderne indisk kunst. Impornerende faktisk. Tog et par enkelte billeder. Lignede til forveksling moderne dansk kunst, men motiverne angivelig lidt mere paavirket af de kulturel og sociooekonomiske forhold her i landet.

Det lykkedes os ikke at få bord på den ønskede restaurant i byen og da vi i stedet kun kunne finde et colorline-færge-lignende spisested, hvor vi skulle håbe på et bord i ikke-ryger og ved et vindue, så vores julemiddag lidt skidt ud.

Julegudstjeneste var næste mission. En dyb indånding og så ind i en autorickshaw. Bremserne røg i denne undervejs og vi røg op i forankørende. Intet alvorligt og kort efter tøffede vi videre i en ny. Chaufføren vidste vist ikke hvor St. Johannes Kirken lå, men kørte og kørte til vi var vel uden for byens smogbælte. Vi hyperventilerede for at vaske kuldioxiden ud, og stoppode straks foran en protestantisk kirke. Vi trådte ind i gården og blev indviteret til at sidde ned i gårdspladsen. Præsten i søndagspyjamasen udspurgte os på klassisk indisk manér. Og efter en kort beretning om hvem og hvorfor vi var – fortalte han, at han udemærkede kendte Christian Hospital Mungeli – en af hans forfædrede havde sågar arbejdet der. Efter rundvisning, udveksling af postadresser og forvisning om at ingen af kirkerne i omegnen holdt aftensgudstjeneste tog vi afsked – vi fik en blomst hver med på vejen som julegave :).

For at nyde det gode vejr (uden for smogen) og få en hyggelig oplevelse tog vi til en lille naturpark i udkanten af byen ved en stor sø. Vi havde misforstået guidebogen og den hyggelige cykelrickshaw-tur mellem de vilde dyr, viste sig at være en autoricksshaw mellem nogle små metalbure – Arg!?!!. Det gad vi ikke og sagde farvel til vores autorickshaw halvvejs for at gå tilbage langs søen. Han var ikke helt tilfreds og forlangte overpris – det fik han ikke! På gåben ringede jeg igen til restauranten i håb om en aflysning – og julen er jo en miraklernes tid!

Nogle timer senere bestilte vi det mest skandinaviske på menukortet og så vores første glas rødvin i 4 måneder. Der var kunstig regn paa vinduerne og for en kort stund foelte vi os naesten hjemme ;). Glade og tilfredse gik turen til Cafe Coffee Day, der serverede deserten i form af en enorm iskaffe og jordbærshake. Vi vekslede julegaver og julekort :).

Glædelig Jul og Godt Nytår herfra til alle derude...